top of page
IMG_0920.JPG
Andreas square.jpg

Lovsangsområdet

Andreas Bevan

For et par uger siden havde jeg besøg af nogle ledere fra en anden menighed til en søndagsgudstjeneste. De ville se hvordan vi gør tingene i ÅVM. Vi faldt i snak og da jeg fortalte hvor mange frivillige, der er var involveret på lovsangsområdet, stoppede han fuldstændig op. “Hvor mange??” udbrød min gæst. ”ca. 70 frivillige” svarede jeg. ”Det er jo en hel menighed i Vestjylland!” sagde gæsten.

 

Vi er velsignet med mange musikere og lovsangsledere i ÅVM - noget jeg er meget taknemlig for, og som vi nyder godt af i kirken. De frivillige på lovsangsområdet spænder fra teenagere til modne voksne og er enten med i et af vores 6 lovsangsbands, eller er afløser for andre musikere.


Der er et højt teknisk niveau blandt musikerne, men jeg oplever også, at der er et bredt, oprigtigt ønske blandt de frivillige, om at skabe lovsang som ærer Gud og tjener menigheden. Det er vigtigt for mig, at der er fokus på god musikalitet, men også at tilbedelse kommer før performance. Dette er en fin balance, som vi hele tiden stræber efter at blive bedre til.

 

Lovsang er en vigtig del af at være kirke. Lovsang og tilbedelse igennem musik er ikke bare noget, vi gør til gudstjenester, men gennemgående til næsten alle arrangementer i kirken. Vi synger lovsang til familiegudstjenesterne med de små børn, til morgensamlingerne med staben hver tirsdag og fredag, til ledersamlinger, konferencer, møder og mere. Det er så godt at se, hvordan tilbedelse er så integreret en del af ÅVM.


Jeg glædes også over, at se andre former for lovsang blive synlig i kirken. Dansegruppen har blandt andet danset flere gange til vores nye aftengudstjenester, og der er flere arrangementer i kirken, hvor bøn og tilbedelse er centralt.

 

Blandt lovsanglederne, prioritere vi at alle mødes én gang om måneden hjemme hos mig, hvor vi har fællesskab sammen, tilbeder sammen, og taler om, hvordan vi sammen kan skabe et sundt og godt lovsangsmiljø i kirken. Jeg oplever vores tid sammen som utrolig meningsfuld.

 

I ÅVM er vi glade for tværkirkelige samarbejder, og på lovsangsområdet arbejder vi blandt andet på et fælles lovsangsarrangement med CityKirken og Vineyard, hvoraf den første begivenhed er i ÅVM den 1. januar 2023. Her kommer der til at være et band bestående af musikere fra alle tre menigheder. Jeg synes selv, at det er meget inspirerende at få et større indblik i, hvordan tilbedelse ser ud i andre kirker, og meget stærkt at tilbede Gud sammen.

 

Der er mange i kirken som er optaget af lovsang, og hvis du har spørgsmål, tanker, feedback, opmuntring eller lignende, så er du meget velkommen til at skrive til mig på andreasbevan@valgmenighed.dk.

_MG_4195.jpg
bottom of page